Sød mandel

 

Almonds kernel with leaves
Foto: Colourbox. Klik på billedet go se det i en større gengivelse.

Man har forsøgt gennem gamle skrifter og historiske dokumenter at fastslå, hvor mandlen har sit naturlige udgangspunkt. Meget tyder på, at den oprindelig kommer fra områder i det nuværende Kina, steppeområderne i det nuværende Rusland og det nordlige Iran. Den beskrives som en af de ældste dyrkede afgrøder.

Handelsvejene mellem Mellemøsten og det østlige Asien, blandt andet Silkevejen, var en effektiv transportvej, som også førte mandlen til Europa. Her blev den kendt som en vigtig fødevare med god holdbarhed. Det er derfor heller ikke overraskende, at den med spanske munke fandt vej Amerika.

Munkene, som deltog i den spanske kolonisering af den amerikanske vestkyst, plantede mange mandeltræer. Med de varme og tørre somre og våde vintre var der her meget gode vækstbetingelser for træerne.

Mandler-1
Foto: Colourbox. Klik på billedet og se det i en større gengivelse.

I det europæiske område har man forsøgt at opformere mandelsorter, som kan vokse i de tempererede dele af Europa fx Danmark, men hvis man skal have en sikker produktion, er det lande som Italien og Spanien, der passer bedst.

På verdensmarkedet er USA langt den største producent af mandler med omkring 80 %. Herefter kommer Europa ind i statistikken med Spanien på en andenplads med omkring 15%.

Mandeltræet er et løvfældende træ, der opnår en højde på 4 – 10 meter. Unge kviste har en fin grøn farve, men får blandt andet på grund af solen efterhånden et lilla skær, som over tid ændres til en grålig farve.
Bladene er 7-13 cm lange.
Træerne blomstrer typisk fra marts måned. Dens blomster er hvide, men hyppigt med et lyserødt skær.
Træerne begynder at bære frugt efter fem år.

Mandler m skal
Klik på billedet for at se det i en større gengivelse.

Mandlerne er små kerner, der sidder inde i en hård skal. Som flere af de andre nøddesorter er den ikke en nød, men en stenfrugt.

Varmen og modningen sørger i slutningen af sommeren og i begyndelsen af efteråret for, at skallerne åbner sig, og høsttiden tager sin begyndelse.
I de store plantager anvender man maskiner til at ryste mandler og skaller ned. Her ligger de og tørrer og samles efterfølgende op og renses og pakkes til salg.

Mandler findes i to hovedtyper: Søde Mandler og bitre mandler.
De søde mandler er den type, vi spiser og anvender i husholdningen. I særdeleshed til fremstilling af marcipan.
De bitre mandler indeholder små mængder af giftstoffet amygdalin, der kemisk er et forstadium til blåsyre. I de mængder, man normalt spiser, er det næppe sundhedsskadeligt. I større mængder kan det være direkte livstruende, fordi blandingen af amygdalin og vand (spyt) sætter en spaltning i gang, hvorved der dannes blåsyre.

Mandler har et højt indhold af de sunde umættede fedtsyrer, store mængder af vitamin B og E, samt jern, kalk og magnesium og er et fortrinligt kosttilskud.

I Danmark dyrkes to typer af mandel.
Den ægte sød mandel (Prunus Dulcis) og Ferskenmandel (Prunus x amygdalopersica), som er en krydsning mellem mandel og fersken.

Mandel 3
Foto: Colourbox. Klik på billedet og se det i en større gengivelse.

Sød mandlerne er varmekrævende og lykkes bedst et lunt sted med læ. Kernerne er søde og uden de bitterstoffer, vi kender fra de importerede mandler. Ferskenmandlerne er mere robuste og klarer sig fint i det danske klima, fordi de er mindre varmekrævende end sød mandlerne. De er en anelse bitre, men er en gevinst for ethvert køkken.

 

Anton PDel af en forelæsning om mandeltræet
af Professor Anton Pedersen.

<<<< Klik på billedet og læs.

 

Ferskenmandel-art

 

<<<<< Klik på billedet og læs en artikel om ferskenmandler i Danmark af Nicolai Wium.

Artiklen er bragt i tidsskriftet Biavl.

 

Mandel linkoversigt billLinkoversigt med link, der giver yderligere oplysninger om mandler.

<<<<<Klik på billedet.

 

 

 

Om Nøddearboretet ved Spøttrup Borg